Det nye H. C Andersens Hus

Hør om vinderprojektet for Det nye H. C Andersens Hus

I de kommende år skal et nyt H.C. Andersens Hus til ca. 305 mio. kr. realiseres, og det bliver en væsentlig brik i den store transformation af Odenses bymidte.

Med udgangspunkt i H.C. Andersens fødehjem skal der skabes et nyt hus i en eventyrlig have, hvor fortællingen om mennesket og digteren, en oplevelsesbaseret præsentation af eventyrene og et børneunivers bliver forenet i en verden, hvor grænsen mellem arkitektur og indhold, mellem inde og ude, oppe og nede – mellem virkelighed og fantasi bliver flydende.

Museets arkitekt Jan Bo Jensen fortæller om baggrunden for projektet og om arkitektkonkurrencens vinderforslag skabt af den verdenskendte og prisvindende japanske arkitekt Kengo Kuma sammen med det danske arkitektfirma Cornelius + Vöge og landskabsarkitfirma MASU Planning.

Derudover vil Jan Bo Jensen også introducere os til den scenografi og iscenesættelse af husets indhold, som skal udvikles af det engelske designfirma Event Communication, der bl.a. står bag den prisvindende og særdeles velbesøgte udstilling om Titanic i Belfast.

Der vil være en sandwich, lidt drikke og evt. kaffe og the.

Torsdag den 16. marts 2017 kl. 17.00 – 19.00 ca.

Mødested: I det indre gårdrum ved Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C

Tilmelding senest 10. marts 2017

Begrænset deltagerantal – princippet er først til mølle!

Maks. 30 personer

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Alle (også evt. ledsagere) skal tilmeldes ida/event/322120 – se vejledning nederst på siden.

Har du spørgsmål om arrangement, kan du kontakte Jacob Juhl Harberg på jajh@odense.dk

Se og læs mere på www.museum.odense.dk under H.C. Andersens Hus – Det nye H.C. Andersens Hus

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *